Information

Kyllingragout med peberfrugt

Tilføjet den Monday, July 26th, 2010 at 5:08 pm

En dejlig nem og hurtig kyllingragout som smager rigtig godt og som fint kan nydes på alle tider af året. Retten tager 40-45 min. at lave, men der er kun arbejde i ca. 10 min. af den tid. Her er opskriften med kyllingbryst, men den kan også fint laves med andet kyllingkød.

Du skal bruge:
½ l. hønse bouillon
2 kyllingbrystfileter i tern
1 dåse flåede tomater
1 løg i tern
2 gulerødder i tern
1 peberfrugt i tern
salt og peber
Ris

Sådan gør du:
Steg løgene så de er bløde med ikke har fået farve, sæt til side. Steg kyllingstykkerne Så de har fået lidt stegeflade og stil dem til side sammen med løgene. Steg gulerødder og peberfrugt til de er faldet lidt sammen i en gryde. Tilføj kylling, løg, hønsebouillon, flåede tomater samt timian. Lad retten stå og simre i ca. 30 min. Smag til med salt og peber.

Server retten med kogte ris efter eget valg.


Sig din mening!

By Spiced2.com