Information

Jambalaya

Tilføjet den Thursday, July 29th, 2010 at 6:58 pm

Jambalaya er en dejlig ret der stammer fra Louisiana, der er inspireret af det spanske og franske køkken. Jambalaya er en perfekt ret når der skal ryddes op i køleskabet. Det er en velsmagende gryderet hvor du sagtens kan prøve at bruge andre ting eller tilføje mere. Du behøver ikke holde dig helt til opskriften her.

Du skal bruge
500 g kylling eller skinkekød
500 g krydret pølse
2-3 løg
1 peberfrugt
1 fed hvidløg
4 forårsløg (kan undværes)
3 ds. flåede tomater
4 dl vand
salt
peber
4 dl ris

Sådan gør du
Kødet skæres i mindre stykker og krydres med salt og peber (eller andet krydderi efter smag og behag) og svitses kort i en gryde med lidt smør eller olie. Tag kødet op og svits nu de hakkede peberfrugter, løg og hvidløg – tilsæt flåede tomater og lad det simre i 15 min. Læg kødet tilbage i gryden sammen med de skiveskårne pølser og lad det simre i yderligere 15 min. Slut af med at tilsætte forårsløgene og ris samt vand, og lad retten simre indtil risene er kogt. Smag til med salt og peber.


Sig din mening!

By Spiced2.com