Information

Grønsagssuppe med bacon

Tilføjet den Thursday, May 19th, 2011 at 3:58 pm

Dejlig grønsagssuppe, som måske ikke lige hører til sommermad, men jeg elsker supper når det er varmt ude (det ader godt nok vente på sig). Smager rigtig godt og kan selvfølgelig fryses. Prøv den 🙂

Ingredienser:
3-4 skiver bacon
3 gulerødder (200g)
200g selleri
250g hvidkål
3-4 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. Olie
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpuré
8dl bouillon
1/3 bundt persille
5 stilke timian
Salt og peber

Sådan laver du suppen
Rens og skær grønsagerne ud i fine stykker. Baconen svitses til den er lysebrun, hvorefter olien og grønsagerne tilsættes og svitses med. Derefter tilsættes tomaten, tomatpuréen og bouillonen og suppen koges op. Når suppen har været oppe og koge skrues ned for varmen og lad dem simre under låg i ca. 15min. Persille og timian hakkes fint og koges med i 5 min. Suppen smages til med salt og peber.
Serveres med grovbrød.


Sig din mening!

By Spiced2.com