Information

Ungarnsk Goulash

Tilføjet den Monday, January 12th, 2009 at 6:40 pm

Dagens menu er ungarnsk goulash med oksekød, hvidløg, tomat og champignon. Det smager dejligt og er rigtig godt her i vinter månederne. Nyd det.

Du skal bruge:
50 gram hvedemel
1 kg oskekød i tern
2 spsk olivenolie
1 stort hakket løg
2 fed hvidløg, hakket
1 spsk paprika
425 gram tynd tomatsovs
200 gram champignon i skiver
lidt persille til pynt

Sådan gør du:
varm ovnen til 160 grader, drys melet over kødet så det er dækket jævnt. Steg kødet i små portioner i en pande med lidt olie til det er brunt. Tilføj mere olie når det er nødvendigt. Hæld kødet i en gryde der kan gå i ovnen. Hæld 2 spsk olie, løg og hvidløg i panden og steg i 3-4 min over medium varme. Tilføj paprika, tomatsovs og 100 ml vand og bring det i kog. Hæld det over kødet og lad det bage i ovnen i 1½ time. Tag gryden ud af ovnen og rør champignons i og sæt gryden tilbage i ovnen i 30 min mere. Smag til med salt og peber. Serveres til pasta eller kartoffelmos og evt. med lidt creme fraiche.

Enjoy!

Flere opskrifter


One Response to “Ungarnsk Goulash”

  1. Madplan Says:

    Ungarnsk køkken er rigtigt spændende med sine stærke krydderier og retter der laves på en gammeldags måde, langsomt og tålmodigt. Jeg har flere opskrifter på forskellige ungarnske gullasch og næste gang skal jeg afprøve denne opskrift. Tak for opskriften.

    Jasmina

Sig din mening!

By Spiced2.com