Information

Nougatdrømme

Tilføjet den Sunday, March 22nd, 2009 at 6:00 pm

Nougat, marcipan, vanilie og mørk chokolade, med andre ord ikke en snack der bør nydes hver dag. Men når chokolade trangen kommer næste gang så prøv at lave dem her. De smager fantastisk.

Du skal bruge (ca. 40 styk):

200 gram nougat
100 gram mørk chokolade
¼ stang vanilie
1 ½ deciliter piskefløde
75 gram blødt, usaltet smør
fintreven skal af én appelsin
500 gram rå marcipan
400 gram nougat til overtræk

Sådan gør du:
200 gram nougat og chokolade hakkes fint. Fløde, vanilie og appelsinskal koges op. Når det koger, hældes det igennem en sigte hen over det finthakkede nougat og chokolade, mens der røres. Herefter røres smørret i og massen hældes i en form der forinden er beklædt med film. Konfektmassen stilles et køligt sted til næste dag.

Massen trilles til kugler på en størrelse med en hasselnød Marcipanen rulles tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir. Tryk så marcipanen ud med et glas, hvis diameter er ca. 5 centimeter. Pak kuglerne ind i marcipanen og tril dem runde. Stilles et koldt sted i ca. 1 time. Konfekten dyppes i nougat og pyntes evt. med striber af mørk/hvid chokolade.

Gem nu nogle til resten af familien :)

Find spændende kogebøger hos saxo

Flere opskrifter


Sig din mening!

By Spiced2.com