Information

Kartofler med oksekødsstrimler

Tilføjet den Sunday, July 6th, 2008 at 5:58 pm

Kartofler med oksekødsstrimler er en sommerret der ikke kræver de store kokke-egenskaber. Ligger let i maven og mætter samtidig meget! Server den med en god salat og groft brød.

Det skal du bruge:
3 porrer (ca 475 g)
10 g smør
250 g wokstrimler af okseklump
500 g melede kartofler i grove tern
2 store fed hvidløg i skiver
3 dl vand
5 sorte peberkorn
1 teskefuld groft salt

Sådan gør du:
Skær roden af porrerne og fjern de yderste, grove blade. Skær den hvide del af porrerne i 3 cm stykker og den grønne porretop i tynde ringe. Skyl porrerne grundigt. Smelt smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
Svits kødet i 3 min.

Tilsæt kartofler, hvidløg, det hvide fra porrerne, vand, peberkorn og salt. Kog retten ved jævn varme og under låg i 20 min. eller til kød og kartofler er møre – rør af og til. Tilsæt porretop og kog i 1 min – rør rigtig godt, så kartoflerne jævner. Smag til.
Tilsæt lidt ekstra vand hvis retten bliver for tyk.

Retten er nu færdig!

Find spændende kogebøger hos saxo

Flere opskrifter


Sig din mening!

By Spiced2.com